For optimal visning af denne side kræves Flash Player 8 eller nyere.
Hent den nyeste version af Flash Player.

Anvendelse af brugerundersøgelser

Der kan iagttages en vækst i gennemførelsen af brugerundersøgelser i kommunerne og regionerne i Danmark i disse år. For eksempel har Kommunernes Landsforening sammen med regeringen igangsat afprøvninger af sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på en række store velfærdsområder. Samtidig har regionerne intensiveret deres arbejde med brugerundersøgelser på sundhedsområdet.
Såfremt værdien af undersøgelserne skal modsvare de ressourcemængder, der anvendes på at gennemføre dem, er det nødvendigt at sikre, at resultaterne rent faktisk anvendes.
Formålet med denne undersøgelse er at skabe viden om i hvilket omfang og hvordan resultater fra en brugerundersøgelse kan anvendes som styringsredskab til kvalitetsudvikling. Som genstand for projektet vælges de Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP), som fra 2009 gennemføres årligt af regionerne på alle landets sygehuse.

Projektet formidles gennem flere publikationer i løbet 2010.

Kontakt: Konsulent Simon Østergaard Møller, tlf. 7226 9967, sm@krevi.dk, eller konsulent Lone Bjørn Madsen, tlf. 7226 9979, lbm@krevi.dk.


KREVI |
Olof Palmes Alle 19
| 8200 | Århus N |
e-mail: