KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut

Med dette notat har vi fulgt op på en undersøgelse af specialundervisning fra 2011, som konkluderede, at en kommunal målsætning om inkluderende frem for ekskluderende specialundervisning kan understøttes med en finansieringsmodel, hvor skolerne selv betaler. Men kun få kommuner har en sådan model.

Vi har undersøgt, om der kan opnås en mere effektiv aktivitetsstyring (enten øget produktivitet eller prioritering af bestemte ydelser) ved at målrette økonomiske incitamenter mod mindre organisatoriske enheder sammenlignet med større enheder, fx afdelingerne på et sygehus i stedet for sygehuset. Svaret er ja, det kan der.

Vi har analyseret på kommunernes administrative ressourceforbrug i perioden 2010 til 2011. Analysen viser bl.a., at udgifterne til administration faldt med 100 kr. pr. indbygger.

I disse to projekter er vi gået i dybden med den svenske praksis på området for udsatte børn og unge og har set nærmere på det, svenskerne konkret gør. Det er sket som opfølgning på vores skandinaviske sammenligning, ”Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge” fra 2010, som dokumenterede, at den svenske indsats er væsentlig billigere end den danske.

På kommunikationsområdet, som dækker borgere med
tale-, høre- og synsproblemer, foregår der et samarbejde mellem kommuner, som kan inspirere andre steder i den kommunale og regionale verden.

Her finder du KREVIs opdaterede nøgletal for kommunernes økonomiske styring i et benchmarkingredskab, hvor tallene er tilgængelige for alle. Her ligger desuden de analyser og notater, vi har udgivet på baggrund af nøgletallene. Seneste opdatering er offentliggjort i februar 2012.

Her finder du KREVIs nøgletal, den økonomiske basisbalance. Du kan sammenligne kommuner med nogenlunde ens basisøkonomi på kryds og tværs. Seneste opdatering er foretaget i februar 2012.

Der er store forskelle på regionernes styring af økonomien på sygehusene, og meget tyder på, at regionernes forskelligartede styring har betydning for udviklingen i sygehusenes aktivitet. Det viser denne kortlægning.

Den første undersøgelse af sin art i Danmark dokumenterer, hvad der kendetegner kommuner med god økonomistyring og adskiller dem fra kommuner med mindre god økonomistyring.

Mange kommuner er i gang med at beskrive serviceniveauer på det specialiserede sociale område. Det viser denne undersøgelse, som er en af flere omkring udsatte børn og unge.

Her finder du et tredelt projekt, der benchmarker alle landets folkeskoler ved hjælp af Data Envelopment Analysis (DEA). Formålet er at identificere forskellige effektiviseringspotentialer og -strategier. I første del har vi målt skolernes faglige kvalitet, i anden del er ressourceforbruget inddraget. Tredje og nyeste del er et interaktivt benchmarkingredskab.

En stadig stigende del af finansieringen af den regionale behandlingspsykiatri fastlægges i de årlige satspuljeaftaler. I denne analyse har vi dels belyst sammenhængen mellem tilførte puljemidler og udviklingen i udgifter og aktivitet på landsplan og i hver region, dels eventuelle sammenhænge til regionernes økonomi- og aktivitetsstyring på området.

Vi har taget fat i den såkaldt ekskluderende specialundervisning, fordi den er blevet en stadig større økonomisk udfordring for kommunerne. Rapporten rummer ny viden om, hvilke elever der henvises, og hvilke kommuner der henviser meget og lidt til ekskluderende specialundervisning.

På landsplan steg de kommunale udgifter til administration i perioden 2006-2010, men stigningen dækker over store forskelle mellem kommunerne.  I denne rapport er det muligt at se, hvordan udviklingen i antallet af administrativt ansatte har været i alle kommunerne.

I dette projekt har vi undersøgt, hvorfor og i hvilket omfang der er forskel på de danske kommuners udgifter til at anbringe udsatte børn og unge, og om kommunerne har mulighed for at ændre på nogle af de udgiftsdrivende faktorer ved at omlægge deres praksis.

Vi har undersøgt, hvor synlige de kommunale skatter var i forbindelse med byrådenes arbejde med budget 2011.

95 % af kommunerne har nu minimum én privat leverandør af praktisk hjemmehjælp, og godt hver tredje modtager af praktisk hjælp vælger en privat leverandør.

Dette inspirationskatalog er blevet til på baggrund af omstillingskataloger fra 73 kommuner. Det er omstillingskataloger, som blev fremsendt til politisk behandling i 2010 - og som således primært vedrører budget 2011.

Når man sammenligner kommunernes udgifter til administration, har det stor betydning for resultatet, om man vælger at opgøre udgifterne ud fra regnskabstal eller på baggrund af antallet af administrative medarbejdere.

Vi har set nærmere på, om MED-systemet kan forenkles, uden at formålet sættes over styr. Svaret er ja, det kan det godt.

Det er langt dyrere at anbringe udsatte børn og unge i Danmark, end det er i Sverige og Norge. De væsentligste årsager er, at Danmark i langt højere grad anbringer udsatte børn og unge på institutioner frem for i plejefamilier, og at børn og unge er anbragt i længere tid i Danmark – modsat praksis i fx Sverige.

Undersøgelsen afdækker, hvor langt fem kommuner er med hensyn til at håndtere handicapområdet, som kommunerne overtog med kommunalreformen i 2007.

Analysen afdækker, at der er god sammenhæng mellem efterspørgsel og udgifter på børnepasnings- og ældreområdet. På skoleområdet ser det anderledes ud.

Danskerne vil ikke betale hvad som helst for at få forbedret en hvilken som helst kommunal serviceydelse. Og der er store forskelle i betalingsviljer mellem forskellige befolkningsgrupper. Det viser KREVIs undersøgelse af 5.824 danskeres præferencer for kommunale serviceydelser.

17 % af danskerne mellem 16 og 66 år er på overførselsindkomst. Der er store variationer mellem kommunerne, og tager man højde for rammevilkårene, viser det sig, at en del kommuner med mange borgere på overførselsindkomst klarer sig bedre, end man kunne forvente.

Med denne guide vil KREVI give inspiration til, hvordan man kan opstille og måle på indikatorer, så man får mest muligt ud af anstrengelserne.

Gennemsnitstørrelsen på danske folkeskoler har ikke rokket sig i 10 år, og en tredjedel af dem har under 200 elever. Men der er god økonomi i at lukke de mindste folkeskoler.

Vi har undersøgt, hvordan NIP virker på fire sygehusafdelinger i Århus, Esbjerg, Randers og Augustenborg. Projektet er den første danske, eksterne evaluering af dette præstations-målingssystem.

Kataloget er lavet på baggrund af en gennemgang af 700 effektiviseringsforslag pillet ud af 3.500 spareforslag beskrevet i 57 omstillingskataloger fra i alt 39 kommuner.

En kort introduktion til og sammenligning af resultatmålinger, præstationsmålinger, kvalitetsmålinger og effektmålinger.

Undersøgelsen, som er foretaget på dele af Barnets Reform, viser, at det især er ekstra tilsyn med anbragte børn og opprioritering af plejefamilieområdet, som vil belaste kommunerne administrativt. Belastningens størrelse er dog helt afhængig af kommunernes nuværende praksis for at anbringe børn i plejefamilier. Med hensyn til selvstyremæssige konsekvenser peger de seks medvirkende kommuner på Ankestyrelsens udvidede ret til at tage sager op af egen drift.

Præstationsmålinger på to forskellige måder. Vi præsenterer et bottom-up, udviklingsorienteret eksempel fra Norge og et top-down, kontrolorienteret eksempel fra den amerikanske stat Texas.

KREVIs VAKKS har blandt andet medvirket til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at kommuner har mulighed for at genanvende returnerede hjælpemidler, som fortsat er tidssvarende. Blandt omstillingskonsekvenserne for frit valg af hjælpemidler, er det især udvikling af nye procedurer i forbindelse med lovforslaget og information til interessenter, der vejer tungt.  De største driftsomkostninger er øget arbejde med at vurdere hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af bevillingsskrivelser.

Undersøgelsen viser, at de største byrder for regionerne i forbindelse med omstillingen til administration af den udvidede behandlingsret for psykisk syge voksne, vil være dels opkvalificering af personalet, dels udvikling af procedurer for den nye praksis.  De største driftsomkostninger vedrører dels de løbende undersøgelser af ventetider, dels henvisningen af patienter til de private aftalesygehuse.

Regeringen gennemfører i samarbejde med KL og Danske Regioner en udfordringsret. Den betyder, at de institutioner, der leverer offentlig service, får mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstbestemmelser.  KREVI har udarbejdet en generel evalueringsvejledning til brug for erfaringsopsamlingen.

Her finder du KREVIs nøgletal, som vi kalder den økonomiske basisbalance. Nøgletallet gør det muligt at sammenligne kommuner med nogenlunde ens basisøkonomi. Der er link til det benchmarkingredskab, du selv kan anvende til at sammenligne kommuner på kryds og tværs.

Vi har sammenlignet den administrative praksis for behandling af sygedagpengesager i seks kommuner med gode og mindre gode resultater med hensyn til økonomisk effektivitet. 

Vi har undersøgt, hvad regionernes økonomidirektører og sygehusenes økonomichefer og afdelingsledere – typisk ledende overlæger – ser som de største udfordringer for økonomistyringen på sygehusområdet i de kommende år.

KREVI har gennemført et forsøg med at koble offentligt tilgængelige kommunale resultatindikatorer med Kommunekompasset. Resultatet blev dog ikke som forventet og ønsket på grund af en række datamæssige problemer.

”Sparerunde” er et lang bredere begreb, end ordet umiddelbart antyder. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, KREVI har foretaget blandt økonomicheferne i landets 98 kommuner. Undersøgelsen har i øvrigt afdækket en række andre interessante aspekter af budgetprocesserne. Undersøgelsen er gennemført i perioden 4. juni 2009 – 12. juni 2009 og vedrører budgetterne for 2009.

En lille, hurtig forundersøgelse, ”Evaluability Assessment” (EA), kan afsløre, om det er værd at bruge skattekroner på at evaluere en offentlig indsats, uanset om det er et projekt, et program eller en politik. Vi har nu udarbejdet en vejledning.

Region Syd har fulgt KREVIs anbefalinger fra en evaluering af regionens nye tilsyn på det sociale område. Evalueringen er udarbejdet i foråret 2009.

Kommunesammenlægningerne har medført omkostninger for nærdemokratiet. Det viser en undersøgelse fra KREVI. Undersøgelsen er foretaget ved årsskiftet 2007/2008, og desuden er en undersøgelse fra 2001 inddraget.

Undersøgelsen viser, at vi på nuværende tidspunkt, 2009, kun har lidt systematisk viden om, hvorvidt og i givet fald hvordan akkreditering som kvalitetsredskab påvirker pleje og omsorg for brugerne.

Her finder du resultaterne af KREVIs undersøgelser af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

Undersøgelserne ”Kommunernes økonomi efter kommunalreformen. Driftsresultat og finansiel egenkapital” og ”Kommunernes økonomi efter kommunalreformen. Budgetoverholdelse og administrative udgifter” rummer de første økonomiske vidnesbyrd om, hvad kommunalreformen betød for kommunernes økonomi.  Undersøgelserne tager udgangspunkt i regnskabstallene for 2007 og er offentliggjort henholdsvis 30. marts og 20. maj 2009.

Rammeaftalerne er det styringsredskab, staten har valgt som omdrejningspunkt for samarbejdet mellem kommuner og regioner på det specialiserede sociale område. I denne rapport analyseres denne samarbejdsrelation for første gang.

Hvordan kan offentlige organisationer få mere ud af de evalueringer, de har investeret i, og undgå, at de får lov at samle støv på en hylde? Det er udgangsspørgsmålet for dette notat, som først og fremmest opfordrer til, at organisationen etablerer en egentlig evalueringskultur, hvor evaluering er koblet til læring.

Ifølge Kvalitetsreformen er dagtilbudsområdet et af de områder, hvor kvaliteten skal måles. Men hvad er en god børnehave, og hvordan kan kvaliteten måles? KREVI har spurgt personale og forældre i to daginstitutioner samt lokalpolitikere og forvaltninger, og undersøgelsen viser, at alle er enige om, hvad god kvalitet er. Og personalet i dagtilbuddene har ikke noget imod, at deres arbejde vurderes, blot der er et udviklingsmæssigt formål, som ligger udover kontrolfunktionen.

Undersøgelsen viser, at de største byrder knytter sig til, at kommunerne fremover skal opkræve affaldsgebyr direkte hos virksomhedsejeren. De største lettelser skyldes, at staten overtager arbejdet med at indhente og registrere data fra transportører og virksomheder om affaldsmængder.

KREVI har undersøgt det lovforslag om kontinuitet i anbringelsen af børn og unge, som er fremsat i Folketinget 28. januar 2009. Lovforslaget betegnes som første del af ”barnets reform”, der handler om at sætte fokus på barnets tarv frem for forældrenes retsstilling. Bemærkningerne til forslaget blev ændret som følge af KREVIs undersøgelse, fordi kommunerne havde forstået første version sådan, at forslaget ville resultere i meget store administrative byrder. Det var ikke meningen, svarede Velfærdsministeriet og præciserede bemærkningerne.

Undersøgelsen er den første tre ugers VAKKS, KREVI har foretaget. Den drejer sig om lovforslaget om samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samt ændring i procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag. Hensigten med forslaget er at lette de administrative byrder i folkeskolen.  Undersøgelsen viser, at kommunerne forventer at blive aflastet specielt med hensyn til ændringen vedrørende elev- og uddannelsesplan. Undersøgelsen afdækker desuden en række metodemæssige problemstillinger ved tre ugers metoden.

KREVIs undersøgelse viser, at lovforslaget særligt har administrative konsekvenser for kommunerne i omstillingsfasen. Det skyldes især behovet for uddannelse af sundhedspersonalet, der med lovforslaget forpligtes til at rapportere utilsigtede hændelser.  Kommunerne vurderer, at der ikke er de store selvstyremæssige konsekvenser. Rapporten rummer forslag til regelforenklinger, der kan reducere de administrative omkostninger. VAKKS står for Vurdering af Administrative Konsekvenser ved ny Statslig lovgivning.

KREVI skal sætte fokus på statens regulering af kommuner og regioner. Tilbudsportalen er et udtryk for et statsligt standardiseringskrav, og denne erfaringsopsamling omhandler både de tilsigtede og de afledte effekter af disse krav. Undersøgelsens resultater viser, at det endnu ikke er muligt at se effekter af Tilbudsportalen, hverken på tilbudsniveau eller på myndighedsniveau.

KREVI har analyseret et konkret eksempel på statslig styring af kommunerne med økonomiske incitamenter. Rapporten analyserer konsekvenserne af de ændrede refusioner på kontanthjælpsområdet, der skulle motivere kommunerne til at aktivere flere kontanthjælpsmodtagere. Rapporten viser, at refusionsreformen generelt set kun har haft begrænset effekt, men at nogle kommuner i høj grad har reageret på de nye økonomiske incitamenter.

Som opfølgning på en tidligere analyse har KREVI opgjort tal for de nye kommuners økonomiske grundvilkår. Analysen viser, at de økonomiske forskelle mellem kommunerne er indsnævret betydeligt efter kommunalreformen. Det skyldes primært den udligningsreform, som trådte i kraft i 2007, hvorimod strukturreformens kommunesammenlægninger ikke har haft den store udlignende effekt. På trods af den faldende ulighed er der fortsat betydelige forskelle i grundvilkårene for udvalgte kommuner.

Hvad betyder lovforslaget om kommunale kvalitetskontrakter og udbudsstrategier for kommunernes administration og selvstyre? Spørgsmålet stiller KREVI i en ny VAKKS-undersøgelse. Undersøgelsen afdækker hvor mange ressourcer, kommunerne forventes at skulle bruge på at omstille sig til og efterleve den nye lovgivning. 

KREVI har analyseret kommunernes økonomistyring i perioden 1996-2005. Vi har set på kommunernes evne til at opnå driftsoverskud og overholde driftsbudgettet. Analysen peger på nogle faktorer i kommunernes omgivelser, som kræver særlig opmærksomhed i den løbende kommunale budgetlægning, budgetopfølgning og økonomistyring. Resultaterne peger i retning af, at omgivelser ikke er altafgørende for, om kommunerne kan styre økonomien.

Hvad betyder lovforslaget om fast kontaktperson i hjemmeplejen for kommunernes administration og selvstyre? Det har KREVI undersøgt i en ny VAKKS-rapport. Rapporten afdækker hvor mange timer og kroner, kommunerne forventes at skulle bruge på at omstille sig til og efterleve den nye lovgivning. Derudover giver KREVI forslag til regelforenklinger, som vil reducere lovforslagets omkostninger. 

KREVI peger i denne rapport på, hvordan staten i højere grad kan styrke rationalet for puljerne, hvad der skal til for at gennemføre aktiviteter succesfuldt i puljerne, og hvordan man kan vurdere, om puljerne har gjort en forskel.

Den logiske model kan være med til at give svaret på, hvordan evaluering skal planlægges. Den kan pege på, hvilken type evaluering vi skal bruge, og hvad vi skal måle på i evalueringen. Modellen kan også fungere som styringsværktøj, når vi skal designe og gennemføre puljer og projekter.

KREVI har kortlagt kommunernes brug af intern kontraktstyring, også kaldet aftalestyring og dialogbaseret styring.

Leon Lerborgs notat om akkreditering i den offentlige sektor.

KREVIs har undersøgt, hvad økonomidirektører, økonomiansvarlige og institutionsledere fra 14 kommuner aktuelt ser som de største udfordringer for kommunal økonomistyring.

KREVIs samarbejde med professor Peter Dahler-Larsen har resulteret i et notat, som kan være med til at stimulere debatten om og arbejdet med indikatorer.

KREVI har kortlagt evalueringskapaciteten i de danske kommuner. Undersøgelsen viser, at kommunerne er godt i gang med evaluering – men også at der er stor variation i evalueringskapaciteten, og at kun et mindretal af kommunerne har overordnede politikker og retningslinjer på området.

KREVI har skabt det første overblik over de statslige puljer, som kommunerne kunne få del i i 2007. Rapporten viser, at puljerne udgør en relativt lille del af kommunernes budgetter, samt at området er præget af uoverskuelighed.

KREVI har opgjort de danske kommuners økonomiske grundvilkår i perioden 1990-2005.

KREVI har undersøgt kommunernes forventninger til effektiviseringsgevinster på administrationsområdet i perioden 2007-2010. Vi har også undersøgt, hvordan kommunerne arbejder med at indhøste dem.

KREVI har i september 2007 afdækket positive og negative effekter af det engelske CPA-system til resultatmåling af kommuner.

Administrative og selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne af ny lovgivning.

En undersøgelse fra maj 2007, som KREVI har forestået, viser et betydeligt potentiale for at effektivisere den nuværende strålebehandling. Undersøgelsen peger på en række handlingsmuligheder for landets seks strålecentre.

KREVI har i samarbejde med ECO-Analyse i oktober 2006 undersøgt kommunernes evne til at overholde budgetterne for den ordinære drift. Undersøgelsen viser, at det i løbet af de seneste seks-syv år er blevet stadig vanskeligere for kommunerne at styre økonomien.