VAKKS står for Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering.
En VAKKS afdækker systematisk, hvilken betydning kommende regulering ventes at få for kommunernes administration og selvstyre. Regulering omfatter alle regelændringer i form af ny eller ændret lovgivning og bekendtgørelser. VAKKS laves inden den pågældende lovgivning vedtages og implementeres, så det lovansvarlige ministerium kan nå at anvende undersøgelsens resultater, inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.
VAKKS på Barnets
Reform
26.03.10 |Undersøgelsen, som er foretaget på dele af Barnets Reform, viser, at det især er ekstra tilsyn med anbragte børn og opprioritering af plejefamilieområdet, som vil belaste kommunerne administrativt. Belastningens størrelse er dog helt afhængig af kommunernes nuværende praksis for at anbringe børn i plejefamilier. Med hensyn til selvstyremæssige konsekvenser peger de seks medvirkende kommuner på Ankestyrelsens udvidede ret til at tage sager op af egen drift.
Læs mereVAKKS på lovforslag om frit
valg af hjælpemidler og boligindretning
28.01.10 |KREVIs VAKKS har blandt andet medvirket til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at kommuner har mulighed for at genanvende returnerede hjælpemidler, som fortsat er tidssvarende. Blandt omstillingskonsekvenserne for frit valg af hjælpemidler, er det især udvikling af nye procedurer i forbindelse med lovforslaget og information til interessenter, der vejer tungt. De største driftsomkostninger er øget arbejde med at vurdere hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af bevillingsskrivelser.
Læs mereVAKKS-undersøgelse
af udvidet behandlingsret
19.01.10 |Undersøgelsen viser, at de største byrder for regionerne i forbindelse med omstillingen til administration af den udvidede behandlingsret for psykisk syge voksne, vil være dels opkvalificering af personalet, dels udvikling af procedurer for den nye praksis. De største driftsomkostninger vedrører dels de løbende undersøgelser af ventetider, dels henvisningen af patienter til de private aftalesygehuse.
Læs mereVAKKS på lovforslag om ny
organisering af affaldssektoren
03.02.09 |Undersøgelsen viser, at de største byrder knytter sig til, at kommunerne fremover skal opkræve affaldsgebyr direkte hos virksomhedsejeren. De største lettelser skyldes, at staten overtager arbejdet med at indhente og registrere data fra transportører og virksomheder om affaldsmængder.
Læs mereVAKKS-rapport om kontinuitet
i anbringelsen af børn og unge
28.01.09 |KREVI har undersøgt det lovforslag om kontinuitet i anbringelsen af børn og unge, som er fremsat i Folketinget 28. januar 2009. Lovforslaget betegnes som første del af ”barnets reform”, der handler om at sætte fokus på barnets tarv frem for forældrenes retsstilling. Bemærkningerne til forslaget blev ændret som følge af KREVIs undersøgelse, fordi kommunerne havde forstået første version sådan, at forslaget ville resultere i meget store administrative byrder. Det var ikke meningen, svarede Velfærdsministeriet og præciserede bemærkningerne.
Læs mereVAKKS-rapport om samordning
af elevplan mv.
05.01.09 |Undersøgelsen er den første tre ugers VAKKS, KREVI har foretaget. Den drejer sig om lovforslaget om samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samt ændring i procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag. Hensigten med forslaget er at lette de administrative byrder i folkeskolen. Undersøgelsen viser, at kommunerne forventer at blive aflastet specielt med hensyn til ændringen vedrørende elev- og uddannelsesplan. Undersøgelsen afdækker desuden en række metodemæssige problemstillinger ved tre ugers metoden.
Læs mereVAKKS-rapport: Konsekvenser
af en udvidet patientsikkerhedsordning
17.12.08 |KREVIs undersøgelse viser, at lovforslaget særligt har administrative konsekvenser for kommunerne i omstillingsfasen. Det skyldes især behovet for uddannelse af sundhedspersonalet, der med lovforslaget forpligtes til at rapportere utilsigtede hændelser. Kommunerne vurderer, at der ikke er de store selvstyremæssige konsekvenser. Rapporten rummer forslag til regelforenklinger, der kan reducere de administrative omkostninger. VAKKS står for Vurdering af Administrative Konsekvenser ved ny Statslig lovgivning.
Læs mereVAKKS-rapport om kommunale
kvalitetskontrakter
09.10.08 |Hvad betyder lovforslaget om kommunale kvalitetskontrakter og udbudsstrategier for kommunernes administration og selvstyre? Spørgsmålet stiller KREVI i en ny VAKKS-undersøgelse. Undersøgelsen afdækker hvor mange ressourcer, kommunerne forventes at skulle bruge på at omstille sig til og efterleve den nye lovgivning.
Læs mereVAKKS-rapport om fast
kontaktperson i hjemmeplejen
17.09.08 |Hvad betyder lovforslaget om fast kontaktperson i hjemmeplejen for kommunernes administration og selvstyre? Det har KREVI undersøgt i en ny VAKKS-rapport. Rapporten afdækker hvor mange timer og kroner, kommunerne forventes at skulle bruge på at omstille sig til og efterleve den nye lovgivning. Derudover giver KREVI forslag til regelforenklinger, som vil reducere lovforslagets omkostninger.
Læs mereKREVIs første fire
VAKKS-undersøgelser
04.07.07 |Administrative og selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne af ny lovgivning.
Læs mere

