Ja, man kan godt måle kvaliteten af et dagtilbud
”Kvalitet er, at jeg har tid til at gribe den bold et barn kaster”. Sådan svarede en pædagog, da KREVI spurgte hende, hvad kvalitet i en daginstitution er. To børnehaver i henholdsvis Gentofte og Ringkøbing-Skjern kommuner har medvirket i en undersøgelse, som afdækker, hvordan forældre, personale, lokalpolitikere og forvaltning opfatter kvalitet på daginstitutionsområdet. Den gode nyhed er, at alle er enige. Undersøgelsen afslører desuden personalets holdninger til, hvordan kvaliteten bør måles.
Kontakt: Direktør Tim Jeppesen 72 26 99 71 – tj@krevi.dk
Læs mere
VAKKS på affaldsområdet: Miljøstyrelsen lytter til kommunerne
KREVI har gennemført en VAKKS-undersøgelse af et lovforslag om ny organisering af affaldssektoren. Undersøgelsen viser, at næsten hele det forventede mertidsforbrug i driften skyldes kravet om, at kommunerne fremover skal opkræve affaldsgebyr direkte hos virksomhedsejeren. Kommunerne foreslår derfor, at CVR-registerets oplysninger forbedres, og Miljøstyrelsen har lovet at viderebringe det synspunkt til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Kontakt: Projektleder Camilla Dalsgaard 72 26 99 74 – cd@krevi.dk /
Projektmedarbejder Marianne Schøler Møller 72 26 99 86 – msm@krevi.dk
Læs mere
VAKKS på anbringelsesområdet: Lovteksten blev ændret
KREVI har gennemført en VAKKS-undersøgelse af det lovforslag om kontinuitet i anbringelsen af børn og unge, som netop er fremsat i Folketinget. Lovforslaget betegnes som første del af ”barnets reform”, der kort sagt handler om at sætte fokus på barnets tarv frem for forældrenes retsstilling. Bemærkningerne til forslaget blev omformuleret som følge af KREVIs undersøgelse.
Kontakt: Projektleder Rasmus Dørken 72 26 99 83 – rd@krevi.dk /
Projektmedarbejder Thomas Nyholm Post 72 26 99 65 – tnp@krevi.dk
Læs mere
