KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut

Gennemsnitsstørrelsen på danske folkeskoler har ikke rokket sig i 10 år, og en tredjedel af dem har under 200 elever. Der er ellers god økonomi i at lukke de mindste folkeskoler, for de er dyre. Det viser to nye undersøgelser, som også konkluderer, at skolestørrelsen har begrænset betydning for fagligheden, og at skolelukninger ikke forårsager tilbagegang for lokalsamfundene.

Her finder du KREVIs to analyser af den danske skolestruktur. 

Kontakt: Direktør Torben Buse på 72 26 99 77, tb@krevi.dk, projektleder på ”Konsekvenser af en ændret skolestruktur” Marianne Schøler Møller på 72 26 99 86, msm@krevi.dk, eller projektleder på ”Danske kommuners skolestruktur” Simon Feilberg på 72 26 99 87, sf@krevi.dk.

Rammestyring og takststyring på samme tid på sygehusområdet betyder, at regionerne både skal arbejde for at opnå det højest mulige aktivitetsniveau og samtidig sikre, at udgiftsrammerne overholdes.

Det er vigtigt at vide, hvordan økonomi- og takststyringen foregår, det vil sige, hvordan regionerne afvejer hensyn til både at overholde budget og tilfredsstille efterspørgsel. Derfor har vi taget initiativ til dette forskningsprojekt, som er muliggjort af en bevilling fra Det Kommunale Momsfond.

Projektet ”Takststyring i faste rammer” skal kortlægge og analysere brugen af takststyring på sygehusområdet, herunder levere viden om:
• Regionernes økonomistyring med hensyn til både udgiftsstyring og aktivitetsstyring.
• Takststyringsmodeller på statsligt niveau, regionalt niveau og sygehusniveau.
• Ligheder og forskelle ved de økonomiske incitamenter i takststyringsmodellerne på tværs af regionerne og på tværs af sygehusene.
• Anvendelse af formelle takststyringsregler og afvejningen mellem budget- og efterspørgselshensyn i praksis.

Projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem KREVI, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet:
• Syddansk Universitet: Professor Mickael Bech; post.doc Karolina Socha & ph.d.-studerende Søren Rud Kristensen
• Aarhus Universitet: Professor Thomas Pallesen & lektor Mads Leth Jakobsen
• KREVI: Direktør Torben Buse, konsulent Rasmus Dørken & konsulent Simon Feilberg

Interesseret i at høre mere?
Tøv ikke med at kontakte projektleder, konsulent Rasmus Dørken på 72 26 99 83 - rd@krevi.dk, eller konsulent Simon Feilberg på 72 26 99 87 - sf@krevi.dk

I de årlige budgetlægningsprocesser i de danske kommuner er det en udbredt praksis at anvende forskellige former for mængdefremskrivninger af budgettet. Det vil for eksempel sige, at hvis alt tyder på, at der kommer flere børn, der skal passes i daginstitutioner, får børnepasningsområdet tilført et større budget. Ligesom det modsatte er tilfældet, hvis der kommer færre børn.

Men hvordan sker tilpasningen? Følger kommunernes udgifter udviklingen i efterspørgslen på et givent serviceområde, eller er der forskel på, hvordan tilpasningen ser ud, når efterspørgslen henholdsvis falder eller stiger? Og er der forskel på forskellige serviceområder?

I dette projekt vil vi undersøge, hvad ændringer i efterspørgslen efter børnepasning, folkeskole og ældrepleje betyder for udgifterne på områderne.

Det gør vi ved hjælp af en omfattende kvantitativ analyse, der undersøger sammenhængen mellem ændringer i efterspørgslen og ændringer i udgifterne på de tre områder. Undersøgelserne gennemføres både i de gamle kommuner før kommunalreformen og i de nye kommuner.

Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt: Projektleder, konsulent Rasmus Dørken, 72 26 99 83 - rd@krevi.dk

Vi begyndte med at studere 3.500 spareforslag i 57 omstillingskataloger fra 39 kommuner landet over. Så pillede vi de 700 spareforslag ud, som rummede et element af effektivisering, og kogte dem ned til 170 konkrete ideer til økonomisk effektivisering. Vi sorterede dem ud i 12 kategorier, og nu deler vi dem med jer ude i kommunerne. Værsgo at lade jer inspirere!

Her finder du de 170 forslag til økonomiske effektiviseringer

Kontakt: Direktør Torben Buse, 72 26 99 77 – tb@krevi.dk eller projektleder, specialkonsulent Eli Nørgaard, 71 26 99 61 – en@krevi.dk

KREVI analyserer årligt den nationale regulering af kommuner og regioner på et eller to områder. I år iværksætter vi en analyse af MED-systemet i kommunerne og i regionerne.

Formålet med disse undersøgelser er for det første at vurdere de administrative byrder på området. For det andet vil vi finde de gode eksempler fra kommuner eller regioner, der implementerer reguleringen på en hensigtsmæssig måde, og bringe dem frem i lyset. For det tredje vi vil undersøge, om reguleringen eventuelt kan forenkles.

Formålet med undersøgelsen af MED-systemet er at analysere organiseringen af MED-systemet og mulighederne for eventuelle forenklinger – vel at mærke uden at sætte MED-systemets formål om medbestemmelse, medindflydelse og styrket arbejdsmiljø over styr.

I undersøgelsens første fase kortlægges organiseringen af MED-systemet. I den anden fase tager vi VAKKS metoden til hjælp for at få indsigt i MED-systemets administrative konsekvenser. I fase 3 ser vi på god praksis, der kan give inspiration til, hvordan kommuner og regioner kan organisere MED-systemet på en enkel måde, som alligevel vurderes positiv af repræsentanterne fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

MED-systemet blev indført ved overenskomstaftalen i 1995. Formålet med MED er at sikre medarbejderne mere indflydelse og medbestemmelse blandt andet i forhold til arbejdsmiljø.

Få mere information hos projektleder, specialkonsulent Hanne Søndergård Pedersen på 72 26 99 85 eller hsp@krevi.dk

Vi har sat gang i et projekt, der skal se på effektiv økonomistyring på fleksjobområdet. Fleksjobområdet er med næsten 70.000 visiterede en stor succes, men det er efterhånden også et dyrt område for kommuner og staten. Yderligere er ordningen taget til i popularitet, hvilket har betydet en stor stigning i udgifterne til fleksjob de seneste år. I 2007 var udgifterne til fleksjob (inkl. ledighedsydelse) 8,5 mia. kr., hvilket i 2009 steg til 11,1 mia. kr.

Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om, hvordan man bedst styrer økonomien på området ved hjælp af god praksis i sagsbehandlingen omkring fleksjob/ledighedsydelse.

Projektet er todelt.
Første del af undersøgelsen er en resultatbenchmarking, der handler om at identificere kommuner, som kan forventes at have økonomisk effektiv praksis på fleksjobområdet, nemlig kommuner med lave udgifter. Men også andre forhold som tilkendelsesniveauet for fleksjob og niveauet for tilkendelse af revalideringsforløb og førtidspension, samt forskellige befolkningssammensætninger i kommunerne kan indvirke kommunernes muligheder for at agere på fleksjobområdet, hvilket vi tager højde for i projektet.

I den anden del af projektet vil vi se på årsager til, at nogle kommuner er økonomisk effektive. I kvalitative undersøgelser vil vi afdække betydningen af forskellige faktorer, eksempelvis organisering og arbejdsgange.

Projektet afsluttes med en rapport med konkrete anbefalinger og idéer til kommunerne om, hvordan man kan forbedre økonomistyringen på området.

For yderligere information kontakt projektleder, specialkonsulent Thomas Nyholm Post på 72 26 99 65 eller tnp@krevi.dk.

Målet med dette projekt er nogle klare, overordnede nøgletal, som viser den enkelte kommunes ”økonomiske ansvarlighed”. Med økonomisk ansvarlighed forstår vi kommunalbestyrelsens evne til at skabe et solidt grundlag for at sikre sammenhængen i kommunens økonomi på langt sigt.

Der produceres i dag en række forskellige mere eller mindre landsdækkende nøgletal fra forskellige udbydere. Herudover er mange kommuner engageret i diverse benchmarkingklubber.  Disse nøgletal præsenterer lange tidsserier med en høj grad af kontinuitet, men der er primært tale om det, man kan beskrive som enkeltstående sektornøgletal, som er samlet i et ”batteri” af ligestillede nøgletal.

Vi savner et nøgletal, der konkret kan bruges til at beskrive og analysere den generelle økonomistyring på overordnet niveau. Derfor tager vi udgangspunkt i to centrale nøgletal og sammenstiller dem:

• Kommunernes løbende over-/underskud
• Kommunernes ”nettoformue” 

Det er vores ambition, at nøgletallene er anvendelige og meningsfulde for kommunerne, og at de samtidig er regnskabsfagligt tilstrækkeligt velfunderede til at kunne fungere som basis for analyser af forskelle i kommunernes langsigtede økonomistyring og årsagerne hertil.

Vi forventer at kunne offentliggøre nøgletallene medio august 2010.

Kontakt: Projektleder, specialkonsulent Bo Panduro på 72 26 99 71 - bp@krevi.dk

Udsatte børn og unge har stor politisk bevågenhed. Det har bl.a. vist sig i en række reformer og lovgivningsmæssige tiltag som Anbringelsesreformen og Barnets Reform. Opmærksomheden skyldes ikke mindst områdets menneskelige og sociale aspekter, men også at der er tale om et område, som er blevet stadig mere udgiftstungt.

Med økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2010 er der blevet sat fokus på udgiftsvæksten, og der er enighed om, at væksten skal standses. En forudsætning herfor er imidlertid at få en forståelse for, hvilke håndtag der kan drejes på for at stoppe udviklingen. Det kræver en undersøgelse af, hvilke årsager der ligger bag udgiftsvæksten, hvad kommunerne gør for at styre udgifterne, og hvilken betydning denne styring har for kvaliteten.

Projektet vil besvare følgende spørgsmål:
1. Danmark i forhold til Sverige og Norge: Er der inspiration at hente?
2. I hvilket omfang er kommunernes udgifter steget, og hvordan kan stigningen forklares?
3. Hvilke styringsstrategier anvender kommunerne til at få kontrol over udgifterne?
4. Hvordan anvendes udvalgte styringstiltag til at kontrollere udgifterne, og hvilken betydning har det for kvaliteten?
 
Har du spørgsmål, kommentarer eller lignende er du meget velkommen til at kontakte projektleder, specialkonsulent Stinne Højer Mathiasen på 72 26 99 73 eller shm@krevi.dk

Vi har igangsat arbejdet med at lave indikatorer på beskæftigelsesområdet med det mål at skabe et samlet overblik over kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser. Efterfølgende skal overblikket bruges som udgangspunkt til at se på styring af overførselsudgifterne. Vi vil lave en række analyser på baggrund af tallene, hvor vi i første omgang vil se på kommunernes andel af udgifterne til offentlig forsørgelse og søge at afdække baggrunden for, at kommuner har forskellige refusionsandele. Vi regner med at kunne offentliggøre de første resultater i sommeren 2010.

Kontakt: Projektleder, specialkonsulent Thomas Nyholm Post, 72 26 99 65 - tnp@krevi.dk

Kommunernes administrationsudgifter fremhæves ofte som et område med effektiviseringspotentiale. Både før og efter kommunalreformen er administrative stordriftsfordele således blevet brugt som et argument for at sammenlægge kommuner. KREVI undersøger nu kommunernes administrationsudgifter i to – muligvis tre - delprojekter:

• I projektets første del undersøger vi, hvilken betydning opgørelsesmetoderne har, når vi ser på kommunernes administrationsudgifter. Hidtidige undersøgelser af kommunernes udgifter til administration har enten været baseret på regnskabstal eller personaledata – med lidt forskellige resultater. ”Favoriserer” en bestemt opgørelsesmetode bestemte typer af kommuner? Eller er der kommuner, som skiller sig ud som værende særligt effektive på tværs af forskellige opgørelsesmetoder?
• I projektets anden del vil vi undersøge udviklingen i kommunernes administrationsudgifter over tid for at se, om det er lykkedes kommunerne at høste administrative stordriftsfordele ved at blive sammenlagt? Er der bestemte kommuner, som i højere grad er lykkedes hermed end andre? Vi vælger opgørelsesmetode på baggrund af resultaterne fra projektets første del.
• Hvis der i projektets anden del kan identificeres en eller flere kommuner, hvis resultater indikerer, at de i særlig grad er lykkedes med administrative effektiviseringer, vil et muligt tredje projekt være et case-studie af de gode eksempler for at give andre kommuner konkret inspiration.

Første del offentliggøres i efteråret 2010, anden del offentliggøres omkring december 2010.

Mere information hos projektleder, konsulent Marianne Møller på 72 26 99 86 – msm@krevi.dk