Baggrunden for dette projekt er, at det de senere år er blevet sværere for kommunerne at styre udgiftsvæksten på området, og en af de gennemgående anbefalinger, kommunerne har modtaget, har været, at de skal blive bedre til at formulere serviceniveauer.
Serviceniveauer kan formuleres på mange niveauer, de kan være overordnede og relativ ukonkrete, som de typisk vil være i en børne- og ungepolitik, eller de kan være formuleret mere konkret, og dermed skabe retningslinjer for medarbejderne, når en borger skal visiteres. Det er den konkrete type af serviceniveauer, vi har fokuseret på i dette projekt, hvor vi har set nærmere på, hvordan kommunerne arbejder med serviceniveaubeskrivelser på områderne for socialt udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelse.
Undersøgelsen viser, at en tredjedel af kommunerne er i gang, og en anden tredjedel er færdig med at beskrive serviceniveauer. Økonomi fylder relativt lidt i beskrivelserne. Det er sjældent, at økonomien beskrives detaljeret med priser, derimod nævnes det oftere, at der skal anvendes omkostningseffektive løsninger – det vil sige, at valget skal falde på den billigste blandt de relevante løsninger. Serviceniveaubeskrivelserne er derimod mere detaljerede, når det kommer til at beskrive målgrupper og ydelser.
Projektet er finansieret i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet.
Se også de andre offentliggjorte projekter omkring udsatte børn og unge:
Sammenligning af udgifter i Danmark, Sverige og Norge
