Det skal du tænke over, når du handler på nettet

0
2692
Nethandel

Der er mange gode fordele ved at handle på nettet fremfor at gå ud i butikker og handle. Men er der egentlig noget, man skal tænke over, når man handler på nettet, og er der noget, man helst skal undgå? Vi giver dig vores bedste råd til, hvordan du handler sikkert på nettet.

Er hjemmesiden dansk eller fra et EU-land?

Det er altid, altid, altid en god ide at tjekke, om den hjemmeside du ønsker at handle på er dansk eller fra et andet EU-land.

Kommer du til at handle på en hjemmeside uden for EU, risikerer du nemlig, at der kommer told på de varer, du har købt på den pågældende hjemmeside, og at det derfor bliver meget dyrere, end du egentlig havde regnet med.

Så vær altid opmærksom på at tjekke, om hjemmesiden er dansk eller fra et EU-land. Det kan bedst betale sig.

Tjek om hjemmesiden er e-mærket

Det kan også være en rigtig god ide at tjekke, om den hjemmeside du ønsker at handle på er e-mærket. E-mærket er en dansk mærkningsordning, der indikerer, at den pågældende hjemmeside er sikker at handle på.

Er tilbuddet for godt til at være sandt?

Det kan også være en rigtig god ide at tænke over og have i baghovedet, når man handler på nettet, at nogle tilbud er for gode til at være sande.

Man skal lige overveje, inden man køber noget på nettet, der er på tilbud, om det simpelthen er for billigt i forhold til, hvad varen ellers koster.

Nogle tilbud er reelt gode tilbud, men det er vigtigt at holde øje, for der er altid en lille risiko for at blive snydt, når man handler på nettet – selvom at langt de fleste sider er sider, man kan stole på.

Betal helst med kreditkort

Nogle gange er der mulighed for at betale sine varer via en bankoverførsel, men det er en god ide at undgå det.

Kan du komme til at betale med dit kreditkort, anbefaler vi, at du gør det af den simple grund, at når du betaler med dit kreditkort, stiller din bank en garanti for, at du ikke mister de penge, du har købt varer for på nettet. Det er altså en rigtig god måde hvorpå, du kan være lidt mere sikker, når du handler på nettet.

Lav en god adgangskode

På nogle hjemmesider kræver det at du opretter en bruger hos dem, før at du kan komme til at handle. Det er i sig selv fint men vær meget opmærksom på at lave en adgangskode, der er god nok, så det ikke er nemt for andre at logge ind som dig.

På nogle sider skal man nemlig opgive sine kontooplysninger, når man opretter sig som bruger, og det er derfor let for andre at få fat på de oplysninger, hvis du ikke har lavet en ordentlig kode, som andre ikke let kan knække.

Pas i øvrigt også på ikke at have den samme kode til alle ting du har koder til.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her