Markedet for lingeri er domineret af danske virksomheder

0
3335
lingerii

Internationalt set findes der helt utroligt mange lingeri brands, der kæmper om gunsten som den markedsdominerende. Samtidig stormer danske lingeri virksomheder frem og dominerer markant markedet herhjemme for lingeri og undertøj. Store og ældre spillere har i mange år siddet i førerrollen, men også nye lingeri firmaer begynder at pible frem. Derudover begynder flere og flere danske modebrands at producere lingeri og undertøj. Det har resulteret i, at udlandet nu begynder at skele til Danmark som nogle af de førende på markedet.

Dansk design hitter i udlandet

Det er indlysende, at danskerne selv er glade for dansk design. Om det er møbler, tøj eller arkitektur, har vi danskere generelt altid været glade for at støtte lokale designere og producenter. Men udlandet har også i den grad fået øjnene op for det danske design.

Det er den nordiske og minimalistiske stil, som den internationale verden er faldet pladask for – og det gælder også lingeri og undertøj. Florlette detaljer, minimalistiske snit, kølige pasteller og fine materialer gennemsyrer den danske industri for lingeri og undertøj, og det er noget, udlandet er glade for.

Derudover er de danske lingeri designere blevet meget mere modige gennem de seneste år, og der er derfor kommet en del farver på paletten. Det er glædeligt – ikke kun for dansk mode men også for den danske økonomi i det hele taget.

Dansk design og bærdygtighed

Den seneste københavnske modeuge cementerede Danmarks status som en absolut frontløber inden for både modedesign og lingeridesign. Noget andet, som den internationale presse bed mærke i, var Danmarks kæmpestore fokus på miljø, økologi og bæredygtighed. Både inden for tøj, lingeri og undertøj arbejder de danske designere nemlig benhårdt for at gøre branchen mere bæredygtig, og Danmark har efter den københavnske modeuge modtaget stor ros for sine mange miljøvenlige tiltag.

Senest er der stormet flere lingeri brands frem på den danske modescene, som har sit primære fokus på bæredygtighed og miljø. Der er kommet øget fokus på slow fashion, på genbrug og på at den danske og internationale modebranche skal svine markant mindre, end det hidtil har været tilfældet.

Således kan du nu finde undertøj, der er udarbejdet i plantefiberbaseret tekstil, træfiber, økologisk bomuld, mælkefibre samt genanvendt polyester. Der arbejdes desuden benhårdt med at skabe tøj, herunder lingeri og undertøj, i genanvendt plastic.

Markedet for lingeri, undertøj og fashion er således i den grad begyndt at blive domineret af danske virksomheder – både fordi danske designere har skabt en hel unik og stringent skandinavisk tendens, men også fordi de danske designere generelt i højere grad end i udlandet har et meget stort fokus på miljø og bæredygtighed.

Godt håndværk

Men en helt klar og afgørende grund til, at danske firmaer dominerer markedet for lingeri, er, at dansk design for de fleste vil være at ligestille med håndværk. Hvor italiensk design er kunst, er dansk design i endnu højere grad udtryk for ekstremt god kvalitet og holdbarhed – dansk design er med andre ord en garant for et godt og grundigt håndværk.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her